Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Nivå Skole
Mobil menu

Hvad er Unilogin?

Unilogin er en loginløsning, som består af et brugernavn og en adgangskode, der kan anvendes af alle børn og forældre i grundskoler og dagtilbud. Et Unilogin kan følge børn og forældre fra barnets indskrivning på dagtilbud og videre gennem hele skoleforløbet.

Unilogin kan benyttes af forældre til børn i nogle dagtilbud og i grundskolen, af elever i grundskolen samt af lærere og pædagogisk personale og giver adgang til kommunikationsløsninger og en lang række pædagogiske værktøjer. 

På grundskoleområdet giver Unilogin eleverne adgang til nationale tjenester som De nationale test og Folkeskolens prøver og derudover til en lang række pædagogiske værktøjer, som skolerne anvender i forbindelse med undervisningen. Forældre kan anvende Unilogin til kommunikationsløsninger som for eksempel Aula.

En elev i grundskolen har altid et Unilogin. Også selvom elevens skole primært anvender kommunens lokale loginløsning.

OBS! På skoleområdet I Fredensborg Kommune anvendes der en lokal IdP loginløsning (Identity Provider) i samarbejde med EasyIQ. Det har den betydning, at når vi skal logge ind med Unilogin, så skal vi også tilføje et domænenavn i vores brugernavn; dvs. at vi skal logge ind med uniloginbrugernavn +@fkskoler.dk - dette gælder kun for elever og personale og ikke forældre. 

Elever
Hvordan får elever i grundskolen et Unilogin?
Elever i grundskolen får oprettet sit Unilogin-brugernavn og et autogenereret kodeord i forbindelse med skolestart. Som forælder, skal du hjælpe dit barn med at finde brugernavnet. Dette kan du finde på www.kodeskift.dk - her vil du finde et brugernavn på 8 karakter (oftest 4 første bogstaver i barnets navn efterfulgt af 4 cifre/bogstaver) - HUSK! at når dit barn skal logge ind også at skrive @fkskoler.dk efter dette brugernavn; ex. niva2990@fkskoler.dk. (læs vejledningerne her på hjemmesiden)

Første gang eleven anvender sit Unilogin, skal eleven bruge det autogenererede kodeord eller hvis I har nulstillet, så det nye midlertidige kodeord. Herefter vil eleven skulle ændre sit kodeord til et kodeord, som de skal kunne huske (snak gerne med jeres barn om et godt kodeord).

Kommunens standard kodeordspolitik for elever:
0. - 3.klasse = 4 karakter.
4. - 6. klasse = 8 karakter 
7. - 10. klasse = 8 karakter (kodeord skal skiftes en gang årligt)

Glemmer en elev sin adgangskode, kan en lærer eller en forælder hjælpe med at generere en ny på www.kodeskift.dk. Elever over 15 år kan ved hjælp af NemID eller MitID selv generere en ny adgangskode.

Forældre
Hvad kan jeg som forælder bruge Unilogin til?
Forældre kan få adgang til de tjenester, som de via deres barns skole eller dagtilbud har adgang til. De kan også anvende deres Unilogin til at få adgang til den kommunikationsplatform (AULA), som barnets skole eller dagtilbud benytter. Forældre kan se et udvalg af de tjenester, de har adgang til, ved at logge ind på Mit Unilogin.

Man kan ikke få udleveret brugernavn og adgangskode på en skole eller et dagtilbud (se vejledningen).

Vejledninger
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har problemer med Unilogin? 
Se vejledningerne her på hjemmesiden. Hvis du fortsat oplever problemer, så er du naturligvis velkommen til at kontakte skolen; hvis det drejer sig om dit barns Unilogin, så kontakt klassens lærere.